Mit navn er Line. Jeg bor midt på Tåsinge mellem skov og sund sammen med min mand og vores to børn. Jeg er drevet af at leve et liv med forbindelse – indadtil og udadtil. Det er sådan, jeg oplever at trives bedst.
Jeg er uddannet yogalærer og har en efteruddannelse i gravidyoga og i sansebaseret yoga. Derudover er jeg uddannet som traumeinformeret kropsterapeut fra Evaloa Schous.
I øjeblikket tilbyder jeg gravidyoga-forløbet Motherbeing. Jeg er optaget af graviditet og moderskab som en overgang i kvindelivet, der rummer et kæmpe udviklingspotentiale – eller indviklingspotentiale om du vil. At bringe et menneske til verden er en kæmpestor proces, som jeg elsker at holde rum for.
Jeg holder 1:1 sessioner i traumeinformeret kropsterapi med mulighed for at kombinere med rebozomassage.
Jeg tilbyder også cermonielle rebozosvøbninger.
Du kan følge mine tilbud og tanker inden for mit felt på facebook eller instagram.
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at booke en tid, kan du kontakte mig på mail.